Den nordsjællandske fodboldkrønike
6. kapitel: 1945 – 1959

Den store genopbygning

Af Claus Birch

Udrensning, pengeombytning og varemangel. Trods krigens afslutning, var danskernes problemer ikke løst. Først i 1953 kunne de sidste rationeringsmærker, på kul og koks, gemmes som minder om en svunden tid. Imens skulle importbegrænsning og højere afgifter, fylde op i en gabende tom statskasse. En af Hedtoft-regeringens mest utraditionelle indtægtskilder, var dog oprettelsen af Dansk Tipstjeneste, der fra maj 1949 fik danskerne til at sypigetippe, og drømme om en ”tolver”.

Sjællandsserien
Det gav de danske fodboldkampe masser af omtale, og i det hele taget kom genopbygningen af fodboldens infrastruktur til at foregå i rekordtempo.

Efter fem år med krigens kreds-turnering, herskede der nogen spænding om, hvordan DBU ville inddele den nye danmarksturnering. En ny 3. division kom til, men for Nordsjællands vedkommende, blev det fortsat kun Helsingør IF der opnåede divisionsstatus. Og i den første håndfuld år efter krigen, indtog Hamlets sønner en fast plads som nummer fem eller seks i 2. division.

Adgangen til 3. division gik via de lokale unioner, og her barslede SBU med en nyhed. Fra sæsonen 1945/46 ændrede den fineste sjællandske række navn, fra mesterrækken til sjællandsserien. En langtidsholdbar idé, kan det konstateres i dag, 50 sæsoner senere. Samtidig ændrede oprykningsrækken navn til mellemrækken, mens A- og B-rækkerne herunder blev bevaret.

SBU valgte den meget retfærdige løsning, at lade samtlige ti deltagere i den afbrudte mesterrække 1944/45 deltage i den første sjællandsserie. Fra Nordsjælland gav det plads til FIF, Hillerød og Birkerød. Herunder fik mellemrækken deltagelse af 32 hold, der spillede i fire kredse. I den nordsjællandske kreds 3, betød det adgang for Frederikssund IK, Hørsholm IK, Holte IF, Helsingør FC og Helsingør IF’s reserver.

Birkerøds frygtede Morian
Premieren på sjællandsserien kom til at markere et sceneskift i Nordsjælland. Rollen som landsdelens næstbedste havde siden starten af trediverne tilhørt hæderkronede FIF, Hillerød. Men oprykkerne fra Skjold Birkerød gik uimponeret til sagen, og satte såvel den gamle storklub som rækkens øvrige hold til vægs.

Birkerød vandt sjællandsserien i overlegen stil, og var dermed klar til oprykningskampene mod de andre unioners vindere. B.1908 blev besejret 1-0, og så gjaldt det oprykningsfinalen mod Herning Fremad. Det blev en nervebetonet og bitter kamp, der kom til at foregå ligeså meget i aviserne som på banen.

Birkerød havde trukket hjemmebane i begge oprykningskampe, og endda spillet én færre end midtjyderne. ”Uretfærdigt” lød det fra Herning, der stillede op til en kamp, der sent blev glemt i Birkerød. Byen stod på gloende pæle, og ikke færre end 4000 tilskuere var på plads til en tilskuerrekord der stadig består. I et hårdt spillet opgør scorede stortalentet Helge Hjortdal hattrick, og med en 3-1 sejr var Birkerød divisionsklub for første gang i sin historie.

Selv træner Aage Nielsen gik nu for alvor i træning, så den 35-årige ex-KB’er kunne tørne ud, hvis det skulle blive nødvendigt. Og så havde nordsjællænderne et særligt våben, som et jysk blad skrev, forud for divisionspremieren i Vejle:
”Holdet har som Centerforward den meget farlige Harry Jensen, populært kaldet ”Morian”, fordi han gennem et komplet uforfærdet Spil ingen Midler skyr for at komme gennem Modstandernes Forsvar. Han er Skaldet, let kendelig ved sin utrolige Energi, og han har været hele Sjællands Skræk i Serien og under de enerverende Oprykningskampe.”

Premierekampen endte i øvrigt 3-3, hvorefter Hjortdal fik besked om, at han som første Birkerød-spiller var udtaget til det sjællandske unionshold. I længden kunne den lille nordsjællandske by dog ikke holde skansen, mod klubber som Vejle, Næstved, Horsens og Vejen. Næstsidstepladsen betød en returbillet til sjællandsserien, der herefter blev Skjolds opholdssted de følgende sytten år.

Første landsholdsspiller
De rekonstruerede turneringer var ikke de eneste nyskabelser i dansk fodbold. Umiddelbart efter krigen begyndte DBU at afvikle ungdomslandskampe, i starten uden aldersgrænse. Dermed var det pludselig realistisk for provinsens bedste spillere, at trække i landsholdstrøjen. Fire årtiers landskampe havde mere eller mindre været et københavnsk anliggende, og først i 1941 var Køge’s Hilmer Staalgaard første SBU’er på A-landsholdet.

Ynglingelandsholdet så dagens lys i 1950, og her fik Nordsjælland så to år senere, sin første landsholdsspiller. Det var på én gang både såre logisk, men samtidig pudsigt, at det skulle blive Hørsholm IK der var klubben bag den 18-årige innerwing Finn Danielsen. Hørsholm havde ikke selv spillet nogen særlig rolle i de bedste sjællandske rækker, men på ungdomssiden var det en anden sag. Tre gang i fyrrene snuppede Hørsholm sjællandsmesterskabet i juniorrækkerne, og overalt var man anerkendt for sit stærke ungdomsarbejde.

Finn Danielsen’s historiske debut fandt sted mod Norge i Idrætsparken, hvor Danmark med den lynhurtige og stærke tekniker som højre innerwing sejrede 5-1. Og Danielsen satte trumf på, da han 30 sekunder før tid scorede kampens sidste mål. Som senior blev det dog først og fremmest FIF, Hillerød der fik glæde af talentet, og så sent som i 1965 blev han årets spiller i slotsbyen. Finn Danielsen døde i 1997, men nåede også at blive kendt som en dygtig journalist og far til TV-værten og ishockeyspilleren Line Baun.

Op igennem halvtredserne fik yderligere fem nordsjællændere deres landsholdsdebut. Helsingør-firkløveret Verner Christiansen, Lothar Genath, Keld Christensen og Henning Stilling samt Holte IF’s målmand Axel Sørensen nåede alle ynglingelandsholdet. Christensen og Genath var i øvrigt produkter af effektivt ungdomsarbejde i Helsingør, der i 1955 gav nordsjællænderne danmarksmesterskabet for ynglinge.

Humlebæks novicer
Men der var også en nordsjællandsk verden, der bød på knap så megen omtale. Først i 1937 havde Humlebæk Boldklub set dagens lys, men så gik det også hastigt fremad. Få år efter debut’en i B-rækken, avancerede man til A-klub, der i mange år blev det naturlige leje. Alligevel fik man slået navnet godt og grundigt fast i 50’erne. I 1952 blev Finn Larsen udtaget som første SBU-spiller, hvorefter klubben vandt A-rækken i 1954/55.

Det var også året, hvor pokalfeberen begyndte at hærge. På DBU’s repræsentantskabsmøde i maj 1954 vedtoges det, at indføre Landspokalturneringen. Helsingørs divisionshold var ”født” deltager, men fra SBU’s indledende runder var det bemærkelsesværdigt, at Humlebæk tre år i træk slog sig igennem til DBU-kampene. Også Birkerød imponerede, og var tæt på en kvartfinale i 1955/56.

Længere vestpå, i Ølstykke, var fodboldspillerne ligeledes begyndt at røre på sig. Selvom klubben var stiftet så tidligt som 1918, og tilsluttet SBU tyve år senere, skete der ikke alverden før i efterkrigsårene. De første der fik kærligheden at føle var Måløv, der i B-rækken blev lammetævet med 31-0, hvoraf Frode Sylvest scorede ikke færre end 16 mål. Først i 1947 nåede Ølstykke IF dog A-rækken, og knap ti år senere mellemrækken.

Andre steder var tilværelsen knap så sorgløs. Helt galt gik det for Kvistgaard IF, der ellers havde et B-række mesterskab fra 1935 at være stolte af. Klubben røg ind i en nedtur af de alvorlige, og trak sig i 1958 helt ud af SBU. Lykkeligvis vendte klubben senere tilbage, og kan således i år fejre 75 året for stiftelsen i 1931.

Fra europacup til serie 5
På tærsklen til tresserne, kunne dansk fodbold se tilbage på en periode, der havde været præget af genopbygning og forandring. Københavnervældet var ved at være afgørende forbi, ”takket være” bronzeholdets succes ved OL i 1948, der sendte et par håndfulde af de bedste hovedstadsspillere til sydeuropæiske storklubber. Indtil Køges titel i 1954 havde ingen provinsklub vundet mesterskabet, siden fulgte elleve år, hvor hovedstaden ikke vandt én eneste gang. Et splittet Europa blev forenet i fodboldmæssig forstand, da UEFA blev stiftet i 1954 og den første europacup blev sparket i gang året efter.

I den lokale andedam barslede SBU med en helt ny turnering for Sjælland. Fem nye serier så dagens lys i 1959, hvor serie 1 blev lanceret som en ny række, mens mellemrækken nu var serie 2, og serierne 3 og 4 erstattede de gamle A- og B-rækker. Slutteligt kom serie 5 som rækken med fri tilmelding. SBU var klar til 60’erne, det var Nordsjælland desværre ikke.